 |
|
|
Helle Juhl Lassen, MyMusic.dk |  Foto: Didde Elnif | | |
Der skal noget til at trække fuldt telt dagen derpå til SPOT 11 allerede kl. 13:20 og så oven i købet få folk til både at klappe kryptiske takter, grine højlydt og bevæge sig ud i en mellemting mellem fransk can-can og irsk folkedans. Det lykkedes overbevisende godt for københavnske Afenginn med deres selvopfundne stil, som de kalder "bastard-etno" - og hva' fan' er nu det for noget?
Ja, bastard-etno kræver for det første et par utraditionelle instrumenter i hvert fald i rock-sammenhæng: violin, mandolin, obo og ikke mindst en to meter lang kontrabas-klarinet, som i et program-musisk-nummer, ”Elgen Kommer”, fik lov at imitere den vildfarne elgs vandring over død og genopstandelse. Det peger på bastard-etnoens anden vigtige ingrediens: musikalsk humor, fantasi og opfindsomhed. Det var der meget af hos Afenginn. Udover historien om elgen fik publikum blandt andet en tangoinspireret "Niels på Færøerne", bastardudgaven af en finsk "humpa" med sigøjnerblod og til dessert en ultravenøs svovlkage af ca. 39 sekunders varighed. Alt sammen tempofyldt instrumental-musik med melodien holdt tostemmigt i obo og violin krydret med enkelte vokale udråb som for eksempel olé!, hey! og yea-haa! Afenginns dynamiske formel er enkel, men yderst effektiv. En langsom minimalistisk melodilinje køres op tempo- og kompleksitetsmæssigt til et katastrofisk klimakspunkt, som breaker og slår over i en ny melodisk bevægelse. Inden for det enkelte nummers rammer oplever man et utal af disse rytmiske stilskift. Derfor virker det, som om flere stilistiske fragmenter er samlet under ét cirkusagtigt hele. Måske kan Afenginn bedst beskrives som et møde mellem Beatles' legendariske ”Being for the Benefit of mr. Kite” fra "Sgt. Pepper's Lonely Heart's Club Band" og Dave Matthews Bands energiske tempo. Eller også bør man slet ikke forsøge at beskrive Afenginn med ord, men i stedet bare slå fast: det er simpelthen et must, at disse fire kugleskøre mænd opleves live! |
|
|
|
|
