Jan Jørgensen, MyMusic.dk |  Foto: Didde Elnif | | |
Den klassiske rocktrioform er ikke den mest fyldige når tromme, bas, guitar og vokal skal fylde en scene med vellyd, eller grim lyd for den sags skyld. Endvidere sætter den en naturlig kompositorisk begrænsning for hvor mange lag man kan anvende ad gangen i sine harmonier, hvis man ellers er til den slags.
Tilsyneladende er det en faktor Barra Head har valgt at ignorere, for Jøsses i skuret hvor havde de dog en fed og mættet live-lyd, noget der til dels kan tilskrives bassisten der lagde en gungrende, brølende bund for den veldefinerede guitarlyd sammen med trommerslageren. Faktisk nok det mest svinetighte live show jeg har nogensinde set.
Barra Head bevæger sig i den absolut hårde ende af genreskalaen, uden at bevæge sig alt for tæt på den rendyrkede metal, der var dog flere aspekter af samme som blev anvendt med stor succes, deriblandt mange hårdt pumpede breaks og et direkte drive der kunne skrælle lak af biler og flå brosten op.
Den grove lyd lånte en god portion raffinement fra de mange finurlige breaks, som blev udført med en nærmest skræmmende præcision og tillod de mange rytmiske detaljer præcis den plads der var brug for, for at lade dem komme til deres fulde ret. Jeg lurede lidt efter en skjult trommemaskine, den var der, men den sad bag et trommesæt, fuldt synligt og svedte som et rigtigt menneske.
Vokalen var udtrykkets svageste led, den var egentlig ganske kontrolleret og gik rimeligt i spænd med musikken, men lød i det lange løb anstrengt og lidt monoton. Der blev ikke foretaget de store variationer i fraseringer, og nogle steder savnede man at forsangeren rystede mundkurven af og besluttede sig til at bide nogen, andre steder decideret melodiøs sang.
Et lille skår i en stor grum sort potte fuld af vred vellyd, og en yderst habilt spillet koncert.
|
