ROSA

SPOT

SKANDALL

MXD




NYHEDER  
ANMELDELSER  
PROGRAM  
BANDS  
FOREDRAG & DEBAT  
ÅBNINGSAFTEN  
FOTO- OG VANDKUNST  
SPOT HISTORIE  
BILLETSALG  
KONTAKT  
NYHEDSBREV
TAK TIL  
FRIVILLIGE  

Cloroform - SPOT 11, Officer
Noget nyt, noget lånt, noget gammelt, noget orange

Jan Jørgensen, MyMusic.dk

Foto: Lars Dyrendom
 
Norske Cloroform ligner på tryk et yderst velrustet hobbyband, da medlemmerne spiller hver for sig med bl.a. Kaizers Orchestra og weirdo-kongen Mike Patton.

Men det tog kun ca. 1½ minut for bandet at overbevise undertegnede om at der ikke var meget hobby over den let antændelige blanding af benzin og tjære Cloroform så generøst overhældte det yderst modtagelige publikum med. Tyk dieselos, masser af varme og soniske flammer der klæber til din hud. Sådan virker en Molotovcocktail, sådan virker bandet Cloroform også.

Kloroform i dets æteriske form anvendes ofte af tegneseriebanditter og -fjendtlige agenter til at bedøve deres ofre og gøre unævnelige ting ved dem. Der var dog intet bedøvende over bandets stramme energi, der var under fuld kontrol hele sættet igennem, medmindre bandet var enige om at give slip trække ud i hvert sit musikalske hjørne og genforenes, og jeg er ikke (så) ked af at nævne hvad bandet gjorde ved mine på tidspunktet autonome bambidanseben.

Udtrykket pendulerede glat og trinløst mellem noget der kunne være udsnit fra en af de store elektroniske cut-up troldmænd, til fremadstormende agentfunk anno 1971 og hovedkulds ind i krypto-punkens matematiske aggression. Så ubesværet, så overskudsagtigt kan man åbenbart rocke røven ud af bukserne på alle der står tæt nok på.

De orangeklædte gutter var yderst kompetente musikere, det var fedt at trommeslageren, der også fungerede som falsetto-sanger sammen med frontvokalist og keyboardbokser, var hevet frem i forreste række sammen med kontrabassist/ guitarist og førnævnte frontmand. Der blev tampet på tønder så skruerne raslede af, forsangeren prædikede, skreg, bønfaldt og truede, og tildelte de distortionsvulmende keyboards en blandet byge af kærtegn og slag, mens hans rullende lysavisbæltespænde proklamerede ”The good times is killing me.”

Denne anmelder vil, trods ekstraordinært stor begejstring for bandet, tillade sig at være uenig. Bandet virkede utroligt sprælske uden at være affekterede, og den gode tid Cloroform leverede, var af yderst vitaliserende karakter. Jeg melder mig betingelsesløst til den levende, nye fanskare der stod foran scenen denne lørdag eftermiddag.






Cloroform




Mail til ROSA