 |
|
|
Christian Schlelein, MyMusic.dk Har dansk musik succes i udlandet? Det var det afsluttende ja/nej spørgsmål fra moderator Jakob Sørensen, efter en times snak frem og tilbage om vilkårene for danske bands i udlandet. Ja, lød svaret fra Johan Wohlert, bassist i den danske succes Mew, signet på Sony i England tilbage i 2001, og pladeaktuelle igen til September. Måske, sagde Jesper Majdall, manager for Under Byen, som er signet på 7 forskellige pladeselskaber i forskellige lande, og som fastholder at integritet er vigtigere end salgstal. Nej, mente Ole Dreyer fra EMI Music Publishing, en tør konstatering af, at bundlinjen for dansk musik i udlandet ikke matcher det høje kvalitetsniveau, som for tiden lægges af danske orkestre.
Mew, Under Byen og Outlandish er tre af de danske bands, der har fået en af de forjættede kontrakter med udlandet. De var på forskellig vis repræsenteret i Lille Sal, til diskussion om dansk musiks aktuelle situation i det store udland. Udgangspunktet for diskussion var den nøgterne konstatering af, at dansk kvalitetsmusik for tiden er godt repræsenteret i udlandet, uden at kunne prale af imponerende salgstal.
Lille eller stort selskab?
Debatten handlede til at begynde med om fordele og ulemper ved de forskellige veje til udlandskontrakten. Fra kontrakten med Sony Music Denmark er der lang vej op igennem hierarkiet til den afgørende kontrakt med den engelske afdeling. Mew blev som bekendt signet direkte til Sony i England, men den lige vej til udlandet er heller ikke altid let. Således lagde Jesper Majdall ikke skjul på, at det kan være vanskeligt at koordinere udgivelse og markedsføring på tværs af de 7 små udenlandske pladeselskaber, som Under Byen er signet til.
Herefter kom diskussionen mest til at dreje sig om de ’bløde’ værdier, såsom hvordan det påvirker orkesteret og deres musik, at de skal arbejde sammen med producere i verdensklasse. Her blev der skelet over mod Johan Wohlert, bassist i Mew, som jo genindspillede deres gamle numre til den internationale udgivelse med producer Rich Costey. Wohlert tog dog situationen med den ophøjede ro man udstråler, når man spiller i et af landets mest feterede udenlandsnavne, og han mente i øvrigt, at den tid hvor de store pladeselskaber styrer deres kunstnere med hård hånd er forbi.
Hvordan får man kontrakten?
Panelet henfaldt efterhånden til lidt bagkloge overvejelser, om man kan fastholde integriteten i den turbulente udenlandske markedsføring, og om drømmen og udlandet blot er et udtryk for dansk mindreværd og selvutilstrækkelighed. Små-filosofiske emner, som mest optager bands, der allerede er ude på det internationale marked. Det presserende spørgsmål, hvordan får man kontrakten med udlandet, blev stillet af en tilhører, og det mest kontante svar kom fra Ole Dreyer, som understregede vigtigheden af at have et team bag sig: få jer en manager, som vil arbejde for at promovere projektet i udlandet. Jesper Majdall påpegede at der ligger et stort marked lige syd for grænsen, Hamborg og Berlin er nærliggende brohoveder for en offensiv mod syd.
Fremmødte musikere, der ville blive klogere på karrieremulighederne i udlandet, måtte læse mellem linjerne for at få udbytte af seminaret. Klart blev det dog, at udlandskontrakten ikke uden videre giver adgang til det forjættede Rock & Roll Valhalla. Lidt sporadisk lød det fra panelet, at man skal gøre sig sine mål og delmål klare, vil man fastholde sin integritet for enhver pris, eller gå på kompromis for at sælge plader? Men konkret var der meget lidt at komme efter for up-coming danske musikere, der vil videre til udlandet.
De store linjer
En vistnok islandsk tilhører syntes, at der var lige lovlig meget Karl Marx og H.C. Andersen og for lidt bundlinje over diskussionen. Og panelet bevægede sig da også udenom to helt åbenlyse spørgsmål: hvorfor sælger danske bands på udenlandske kontrakter ikke flere plader, og hvad kan man gøre ved det? Alle deltagerne var ellers folk fra industrien, som jo ikke til dagligt kan tillade sig at se bort fra bundlinjen. Det er måske meget traditionelt dansk at sætte den kunstneriske debat over det økonomiske aspekt, men mon ikke tiden er moden til diskutere de to emner i sammenhæng.
Har dansk musik succes i udlandet? Som nævnt var det det afsluttende spørgsmål fra Jakob Sørensen, der altså blev besvaret af panelet med et ja/nej/måske. Forhåbentlig bliver det næste år åbningsspørgsmål og overskrift for et nyt seminar, hvor der bliver lejlighed til at få trukket nogle lidt større linjer op, om hvordan dansk musik klarer sig i udlandet. SPOT-seminarerne er et enestående forum for at diskuterer de langsigtede perspektiver i en branche, der tit tænker kortsigtet og hvor kortene holdes tæt til kroppen. Der blev brugt lidt for meget tid på snik-snak om et seriøst emne, der i længden er afgørende for udviklingen af dansk musik og den danske musikindustri.
Tilstede:
Jesper Majdall, manager for Under Byen og medejer af Morningside Records
Johan Wohlert: bassist i Mew
Ole Dreyer: ansat i EMI music publishing, erstattede Thomas Sørensen der skulle repræsentere Outlandish
Moderator: Jakob Sørensen, medejer af Copenhagen Records |
|
|
|
|
