Mads R. Mariegaard, MyMusic.dk |  Foto: Henrik Vierø | | |
Det er blevet et musikalsk kvalitetsstempel at være nordatlantisk, og også den lille, danske ø-koloni, Færøerne, er begyndt at producere talenter, der kan slå igennem i moderlandet. Teitur er vel stadig den største, men andre står klar til at give ham kamp til stregen, og en af dem er den unge sangerinde, Eivør Palsdóttir. Det viste hun, da hun indtog SPOTs akustiske ARoS-scene i blå kjole, vikinge-agtigt bælte og halssmykke og langt, smørgult hår.
Palsdóttir har en stemme af den slags, der kan fortælle en historie fra den nordiske mytologi på en måde, så man tror på den. Med den stemme startede hun sin koncert med at sige, at hun ville synge en sang om kærlighed, og med den stemme sluttede hun samme koncert med at fortælle, at hun ville synge en sang, hun elskede. Ind i mellem var der fyrre minutter, fire sprog – dansk, svensk, færøsk og engelsk – og en række sange af en anden verden.
Sangerinden fik sit gennembrud, da hun brød ud af den færøske gruppe, Clickhaze, og for to år siden udgav sit eget album, Krakan. Anmelderne tog godt i mod Palsdóttirs blanding af jazz, viser og nordisk folkemusik, og i fjor kom så den folk- og country-inspirerede opfølger, Eivør. Det var sange fra det album, der prægede Palsdóttirs optræden på SPOT-festivalen, hvor der også blev plads til en dansk folkesang, ”Livet er ikke det værste, man har.” Det var den, der høstede det største bifald, men de stærkeste sange var de færøske, for de blev sunget med en kraft, inderlighed og oprigtighed, som kun få kan gør Eivør efter. |
