Anja Følleslev, MyMusic.dk |  Foto: Didde Elnif | | |
Svensk visepop og stand-up på de sene timer af lørdagens program på Spot. Langtfra optimalt for alle os danskere, der ikke er gode til svensk og specielt skånsk. Skånsk, der ifølge Emil Jensen også volder svenskere uden for Skåne så store problemer, at de tror, han synger fransk. Ret komisk, for det var ikke det store problem at forstå, hvilket sprog der blev sunget på, nærmere et problem at forstå alt, der blev sagt og sunget.
Dette sproglige problem var en af de mere stand-up-agtige indslag, Emil kom med imellem sine numre. Hans jokes kom dog kun igennem til de få, der enten forstod ham, eller de, der kom fra Sverige, øh ... jeg mener fra Skåne. Han er jo tre gange svensk mester i stand-up og blandt verdens tre bedste, når det kommer til kampen om at være sjovest.
Emils koncert startede musikmæssigt ellers så godt, men det var ligesom om, at der ikke var nogen videre udvikling efter det første nummer. Det hele lignede hinanden, og det var som om, der manglede noget nyskabende eller noget lidt mere nærværende i musikken, for at det skulle blive rigtig vellykket. Desuden var bandet ikke særlig engagerede i at leve sig ind i en stemning; de virkede bare trætte og så ud, som om de kedede sig. Dog med undtagelse af trompetisten og Emil selv. Emils lidt naive og kejtede vuggende dansetrin frem og tilbage på scenen var dog det, der tog mest opmærksomhed, mens han fremførte den ene poppede vise efter den anden. Sange, som med lidt mindre sødme og lidt mere afveksling måske ville være lidt mere interessante. Man blev næsten mere imponeret over hans mange talenter på forskellige instrumenter og talegaver, end man gjorde over hans sange.
Denne koncert ville nok have passet bedre til et eftermiddagspublikum, eller bare lidt tidligere på aftenen. Emil Jensen får to stjerner, fordi den overordnede oplevelse var kedelig, og der manglede noget anderledes i hans udtryk. |
