|
|
|
Johan Flyvbjerg, Gaffa | Foto: Kristoffer Amlani Ulbak | | Har du nogensinde oplevet noget så bizart, at du ikke ville tro på det, hvis ikke du selv havde set det? Som at overvære en intimkoncert med Kandis gennem afdøde Hunter S. Thompsons skydebriller. Det var oplevelsen jeg fik, da Geeza gav koncert i Filuren, som var kogende varm allerede før koncerten gik i gang, og som kun blev mere og mere hed som koncerten skred frem og Geeza blev rowdy.
I front var Benjamin Pedersen, som havde medbragt alle sine gakkede venner, hvoraf nogle forulempede instrumenter, andre mikrofoner. Der var den hyperaktive tysker frue a la Christiane F., vis mikrofonstyrke var ligeså lav, som hendes kjole var kort, og hun prøvede gentagne gange at overdøve Benjamin Pedersen, dog uden held. Så istedet viste hun sine trusser til de heldige tilskuere forrest, mens transvestitsangeren med det lange kommunefarvede hår gennembollede mikrofonen, og trommeslageren bankede den påsatte mikrofon fuldstændg af bækkenet.
Geeza var klart værd at se, og de får mange point for underholdningsværdien, men det hele bliver hurtigt for meget. For eksempel var tyskertøsen sjov når hun stod og skreg sammen med Benjamin Pedersen, men når hun skulle råbe og skrige på tysk et helt nummer igennem, blev det for meget af det gode. Geeza er fest og knald på, men jeg vil nøjes med at nyde dem, når min promille er sparket godt op over de 2,0 og alkoholen bare skal danses ud! |
|
|
|
|