Martin Thimes Langballe, Gaffa Ghost Rocket er lidt af et fænomen i den danske rock-undergrund. Guitarist og sanger Morten Aron, der også optrådte med sit soloprojekt ‘Aron’ på Spot 11, er via tilknytning til bandet On Trial, nært beslægtet med Baby Woodrose. Resten af bandet spiller og har spillet, i forskellige konstellationer, der alle har udgangspunkt i den mere udsyrede del af 60’erne og start 70’erne. Desuden er Morten Aron også med-bestyrer af Orpheus Records, der genudgiver forsvundne psychedeliske perler og nyere materiale, blandt andet Morten Arons føromtalte solo-projekt ´Aron´.
Derfor talte alle odds også for, at Ghost Rockets fortidsrakket har den helt rigtige lyd. Og ja, lyden i Musikhusets café var helt rigtig. Masser af fuzz og susende ustyrligt elektrificerede instrumenter, hvor især brugen af orgel var fremtrædende. Vokalen var mildest talt uskolet og med masser af snot i skægget. Bassen hamrede afsted i en fuzzet tåge. Jo, Ghost Rocket larmer, rusker og rager. Men det var alle lyde fra en gloværdig fortid der, mildest talt, ligger meget langt væk. For de fire herrer så noget trætte ud. De manglede den vildskab der hører deres lyd til. Ikke fordi de behøvede at være en flok spradebasser, men fordi de manglede flabetheden til at spille sange om ‘Drug Freedom’, som det var tilfældet. Deres attitude kan dog ikke beskæmme, at de er dygtige rockarkæologer. Måske de bare var uoplagte? |
