ROSA

SPOT

SKANDALL

MXD




NYHEDER  
ANMELDELSER  
PROGRAM  
BANDS  
FOREDRAG & DEBAT  
ÅBNINGSAFTEN  
FOTO- OG VANDKUNST  
SPOT HISTORIE  
BILLETSALG  
KONTAKT  
NYHEDSBREV
TAK TIL  
FRIVILLIGE  

I Got You On Tape - SPOT 11, Filuren, Århus
Melodiøs men kedelig retrorock i teatralske omgivelser

Lisa Reschefski, Gaffa

Med to guitarer, bas og trommer, samt den ultranørdede forsanger Jacob Bellens (kendt fra blandt andet bandet Murder og pladeaktuel med cd’en ”One Year From Now It’s My Birthday”), indtog bandet I Got You On Tape fredag aften den intime teaterscene Filuren.

I Got You On Tape, der blev dannet i foråret 2004, har base i København og består af musikere fra et bredt udsnit af den københavnske musikscene.

Musikalsk spænder bandet vidt og befinder sig et sted mellem simple og iørefaldende melodier og et hemmelighedsfuldt intellektuelt univers af den sværere tilgængelige slags. Med klare referencer til hip hop og guitarbaseret tresserrock, repræsenterer bandet en ny stil indenfor ung jazz og rock.

Derfor var der da også lagt op til en spændende musikalsk oplevelse og allerede inden koncerten var der kamp om pladserne i køen udenfor koncertsalen. Desværre levede bandet denne aften ikke helt op til forventningerne og koncerten syntes alt i alt som een lang variation over samme intellektuelle melankolske tema, hvilket også tyndede godt ud blandt publikum efter de første par numre.

Periodevis lykkedes det dog alligevel bandet at piske en stemming op på scenen og blandt det svindende publikum. Det skete blandt andet da forsanger Jacob Bellens, iført Atari T-shirt, skiftede mikrofonen ud med en banan og ellers i enkelte passager med teatralske undertoner og blæret surfguitar.

Det var bare ikke helt nok til at trække det samlede indtryk ret langt op på skalaen. I Got You On Tape kan deres kram, men selv kvalitetsmusik kan blive kedeligt i længden.








Mail til ROSA