Christian Schelein, MyMusic.dk |  Foto: Morten Lindegaard | | |
Norske Pål Jackman har en fortid som kultfilminstruktør og frontfigur i balkan-punk orkesteret Wunderkammer. Lørdag eftermiddag åbnede han Store Sal med sit soloprojekt Jackman, en energisk men også underlig kantet performance. Med sig havde han en trommeslager og en kontrabassist, som på lovende vis funk’ede koncerten godt i gang, men løfterne blev ikke rigtig indfriet.
Jackman giver fanden i konventioner og almindelig musikalitet, og både vokal og guitarspil blev drevet frem af vilje mere end af evne. Halsbrækkende punkrytmer og temposkift dannede baggrund for de lidt monotone og kedelige sange. Kun momentvis lykkedes det for trioen at få samlet et overbevisende musikalsk udtryk, og Jackmans manglende evner som sanger og leadguitarist var nok en medvirkende årsag til publikumssvindet under koncerten. Et par bastante tysksprogede Kaizer-agtige sange mod slutningen skilte sig ud fra resten af koncerten, og orkesteret viste sig at have et solidt og gennemtrængende udtryk, når blot de tekniske krav ikke var for store.
De musikalske eksperimenter var interessante uden at være originale. Jackmans åbenlyse manglende evner som musiker, og de lidt retningsløse sange, formåede ikke at tøjle den energi som Jackman vil af med på scene. Det forcerede og overfladiske udtryk, og det ikke særlig godt sammenspillede orkester, efterlod en lidt ligegyldig fornemmelse efter koncerten, og en uklarhed om hvad det egentlig er, Jackman vil opnå med sin musik. |
