ROSA

SPOT

SKANDALL

MXD




NYHEDER  
ANMELDELSER  
PROGRAM  
BANDS  
FOREDRAG & DEBAT  
ÅBNINGSAFTEN  
FOTO- OG VANDKUNST  
SPOT HISTORIE  
BILLETSALG  
KONTAKT  
NYHEDSBREV
TAK TIL  
FRIVILLIGE  

Jim Stärk - SPOT 11, Train
Jim Stärk præsterede en koncert, der demonstrerede fin flair som såvel det melodiske som det melankolske

Pelle Sonne Lohmann, Gaffa

Foto: Toke Hage
 
Stærkt inspireret af 70´ernes amerikanske vestkystrock med The Eagles som bannerførere, præsterer norske Jim Stärk en ganske gedigen opdatering af den skønt melodiske genre, hvilket publikum erfarede, da gruppen leverede et befriende tilbagelænet sæt for en flok Spot-gæster.

Trioen Jim Stärk er klassisk sammensat af en vældig kompetent guitarist med hang til det skrøbelige og dog kraftfulde, akustiske udtryk, en bassist, der mestendels sværger til vidunderligt vuggende rytmer samt en forsigtigt spillende trommeslager, der i udvalgte numre beskæftiger sig med en velvalgt percussion-del.

Gennemgående for koncerten er bandets veludviklede sans for det rytmiske og melodiske, der præger rundt regnet samtlige numre. Jim Stärk er vokset sig store i hjemlandet, og man forstår, hvorfor nordmændene er faldet på knæ for det sympatiske bekendtskab. Mens vokalen desværre ofte fremstår pudsigt anonym, er der ikke meget at sætte på guitarspillet, hvis fingerspil og akkordanslag udføres særdeles overbevisende i et skiftevis luftigt og sødligt og relativt varieret udtryk.

En smule trivialitet indfinder sig dog indimellem, og efterhånden opdager man, at flere numre er skåret over den nogenlunde samme skabelon. Imidlertid er der plads til en række uptempo-sekvenser og et støt stigende antal kor-arrangementer, og det gavner selvfølgelig alt sammen, selvom publikums klapsalver begrænser sig til det for bandet bittert beskedne.

Med til historien hører, at Jim Stärks fortrinlige sammenspil sikrer stribevis af dejlige og sammenhængende stykker musik, der som oftest er båret af melankolske stemninger og vemodige tekster.






Jim Stärk




Mail til ROSA