|
|
|
Lisa Reschefski, Gaffa | Foto: Michael Laigaard | | Mens ekkoet fra Beth Harts fræsende skærebrændervokal stadig hang i luften, indtog den grønlandske popsild Julie den interimistiske akustiske scene på natklubben Kupé. Der var ellers lagt op til en intim og nærværende koncert men omgivelserne var ikke optimale. Støj og larm fra lydprøverne på Train ved siden af, næsten overdøvede den ellers veloplagte sangerinde.
Så man bort fra larmen var koncerten såmænd udmærket og bød på en stribe hits og singleudspil fra både den nye og den forrige CD.
I alt seks numre blev det til, alle akustiske og flot akkompagnerede af Julies dygtige musikere. Blandt de mere bemærkelsesværdige var ”Calling You”, ”Every Little Part Of Me”, (som næsten blev snakket ihjel af højlydte bargæster), den smukke ballade ”Lover´s Lullaby” og til sidst en duet og den tredje single fra Julies aktuelle CD. |
|
|
|
|