Martin Thimes Langballe, Gaffa |  Foto: Patrick Engels Ryming | | |
“Husk hvis dagsorden det er!” Lack er ikke bange for at sige hvad de mener, om det så handler om EU eller homopolitik. Det kan man mærke på musikken. Deres toner er lige dele forskrækkede og påtrængende alvorlige. Første nummer, “Marathon Man” fra det nyeste album “Be There Pulse”, sender strømfulde guitareksplosioner fra scenen, og man får det helt skidt ved at stå og drikke kaffe istedet for at vælte rundt oppe foran. Det er befriende umoderne og også så fysisk, at ethvert guitaranslag virker skræmmende.
Det er ikke for sjov, at Lack har haft stor succéss i udlandet. Deres sange sender simple og energiske signaler, og det virker. Det er evigt afvekslende og deres brug af modsætninger passer bedre til deres post-hardcore end det gør til uinspireret pop-rock. Hver gang der bliver stille venter en ny eksplosion, og i “The Gay Revolution” bliver virkemidlerne forstærket. Sangen er mere positiv af fremtoning, men den mangler på ingen måde den nerve, som de mere hårdtslående numre er ved at boble over af.
Det er forståeligt at Lack allerede for mange år siden sendte sultne blikke mod udlandet, for deres kompromisløse musik har ikke gode vilkår i Danmark. Dertil er publikummet simpelthen for lille. Men det er slet ikke utænkeligt, at de inden for kort tid bliver et undergrundsfænomen af de større. |
