 |
|
|
Christian Schlelein, MyMusic.dk |  Foto: Didde Elnif | | |
Den danske duo Melk, Rasmus Møbius og Anders Christophersen, udgav i april albummet Sports på det lille selskab Statler & Waldorf. Laptop-duoen dubbede og hiphoppede sig stilfuldt gennem sættet på Filur-scenen, mens Tav Klitgaard supplerede med en melankolsk urban-jazz trompet og Nikolaj Høj funk´ede bunden seriøst op på clavichordet.
I front og fokus var master of ceremony Gisli, som forsøgte at køre en black-ass-motherfucker stil hen over alle numrene. Hiphop har jo rødder i den sorte ghetto, og i USA har hvide forstadsdrenge efterlignet sort slang lige så længe som det har været funky at være sort. Det bliver jo lidt latterligt i længden, og ´white niggahs´ har aldrig rigtig taget point i miljøet. Det fungerede heller ikke rigtig for Gisli, når han henvendte sig til publikum mellem numrene på indstuderet Brooklyn-jive. Det er fedt at skabe publikumskontakt, men det kræver ligesom at man er sig selv til at begynde med, hvis man vil i kontakt med andre.
Men ser man bort fra den lidt komiske figur Gisli fik skabt omkring sig selv, så flød mælken tykt og skummende fra scenen. Bunden var programmeret tight og spændstig og de få skæve indfald og stilbrydende klangflader fungerede fedt og måtte gerne have været flere. Den utraditionelle blanding af funket clavichord og melankolsk trompet er et sandt scoop for Melk, som fik det optimale ud af kombinationen af dygtige musikere og velprogrammerede beats. |
|
|
|
|
