 |
|
|
Rasmus Ardahl, Gaffa |  Foto: Jan Chrillesen
| | |
Lad de være sagt med det samme: Denne anmelder måtte under koncerten med Rasmus Nøhr kaste pennen i ringen og overgive sig til musikken. Koncerten startede med en smule lydproblemer, der hurtigt blev overvundet og resten af tiden formede sig som en lang delvist improviseret musikalsk opvisning inden for Nøhrs mangfoldige musikalske univers.
På det selvbetitlede debutalbum bevæger Rasmus Nøhr sig omkring i visetraditionen med solide afstikkere til blues og jazz med mere, og netop den varme blueslyd og jazzens improvisaton var nøgleelementer i koncerten. De små finurlige numre fra albummet, fik i den grad lov tal at strække benene, fremragende assisteret af Nøhrs fire personers backinggruppe, der nød det hele lige så meget som publikum i den tætpakkede kunstbygning, og Rasmus Nøhr selv. Den charmerende københavnske drengerøv vandt alle over, trods svære odds på udebane i den jyske hovedstad. Selv hymnen Sjælland, midt i koncerten blev velmodtaget, af et publikum der på dette tidspunkt havde overgivet sig til musikkens varme og energi, og teksternes inderlige oprigtighed.
Bandet spillede som nævnt fremragende, med masser af udstråling, musikalske lækkerbiskener og intern jazz-kommunikation, men fremhæves skal alligevel trommeslager Mads Andersen, hvis hyperenergiske indlevelse og tighte trommespil, fungerede som katalysator for resten af holdet. Det, samtidig med, at han også evnede at agere korsanger og skråle sjælen ud i forening med forsanger Nøhr. Højdepunkter var der nok af, fra Nørrebro der endte i en større jamsession, over den oprigtige Kysse Under Stjernerne, til duetten Det Glade Pizzabud, hvor det kvindelige parti blev sunget af ikke færre end tre unge piger fra publikum. Slutteligt stod hele salen og dansede med til ekstranummeret, den funky Cafe Dansegulvet, alt imens charmøren Rasmus Nøhr dansede for og understregede at han med sit talent og charme sikkert kan slippe afsted med hvad som helst. |
|
|
|
|
