|
|
|
Henrik Moltke, Gaffa | Foto: Morten Thun | | En stille, fin oplevelse kan let drukne i et stort, rodet og åbent lokale som Musikhusets café. Red Ink, bestående af Troels Nygaard (vokal og guitar) og Ronni Leszczynski (keyboard og guitar) samt Rasmus Steffensen som gæst på semiakustisk guitar, leverede et indadvendt og koncentreret, kort sæt.
3 guitarer, minimal og koncentreret ”helterock” à la Sigur Rós og Explosions in the Sky, med aner i både nordiske folkemusik, støjrock og elektronika er selvsagt ikke en oplagt crowdpleaser. Alligevel fængede rejsen gennem lydflader, samples og søvndrukne, episke vokaler med et stænk ungdommelig desillusion. Der var, side om side med småkiksere og lydproblemer, noget lovende og uspoleret over Red Inks indsats, som sluttede alt for tidligt.
Det er svært helt at sige, hvorhen Red Ink musik bærer, men der synes stort potentiale bag det nørdede og decideret ukommunikative udtryk. I en mere intim sammenhæng og med et publikum, der er indstillet på at give sig hen kunne det, der her virkede mere som en teaser end end egentlig koncert, udvikle sig til en spændende oplevelse. |
|
|
|
|