ROSA

SPOT

SKANDALL

MXD




NYHEDER  
ANMELDELSER  
PROGRAM  
BANDS  
FOREDRAG & DEBAT  
ÅBNINGSAFTEN  
FOTO- OG VANDKUNST  
SPOT HISTORIE  
BILLETSALG  
KONTAKT  
NYHEDSBREV
TAK TIL  
FRIVILLIGE  

Richard Lindgren - SPOT 11, ARoS
Musikalsk berigelse

Ayse Dudu, Gaffa

Foto: Jan Chrillesen
 
I oldtidens Grækenland skulle der efter sigende have levet en filosof ved navnet Sokrates. En mand som yndede at observere, filosofere og ikke mindst at oplyse mennesket. Desværre mente højtstående politikere og andre borgerlige, at han fordærvede ungdommens sind.

Han blev slæbt i retten hvor han efter en meget kort proces blev dømt til døden.

Mange mennesker opfattede Sokrates som et yderst arrogant menneske og dette oplevede de, når manden holdte forelæsninger eller ved symposier. Opfattelsen af Sokrates’ arrogance er stadig at finde blandt nutidens mennesker.

Nutiden byder nu på en ny svensk musikalsk singer/songwriter filosof ved navnet Richard Lindgren. Han udgav sidste år albummet ”Postcard From Elsewhere.” Et album som de svenske anmeldere kårede til årets bedste break-up plade.

Richard Lindgren er ikke helt ukendt i Sverige, og han har endvidere opvarmet for internationale stjerner som Ryan Adams og Jesse Malin.

Aftenens koncert på ARoS var som ovenstående også en kort proces, og i dette tilfælde skal han også dømmes - dog ikke til døden.

Man nåede kun at få et glimt af den sjælfulde musik, og det var meget ærgerligt da denne mand rent faktisk havde et musikalsk udtryk som man skal lede længe efter. Hans stemme er som skabt til at synge om den evindelige og udødelige kærlighed, og melodierne er dertil skræddersyet. Teksterne er gennemtænkte og beretter om livets erfaringer.

Mødet med Richard Lindgren var noget prætentiøst og han emmede også af arrogance, og til tider kunne man ane at publikum var lettere målløse over diverse kommentarer. Til tider var det ikke en koncert men en præsentation af et noget grundtræt menneske som også benyttede sig lejligheden af at skamrose danske Turbulens.

Ikke just vinder han publikums opmærksomhed fordi hans observationer som udtrykkes via musikken ikke fordærver menneskets sind men beriger det.








Mail til ROSA