Pelle Sonne Lohmann, Gaffa | Foto: Thomas Kjær | | Kaizers Orchestra-guitaristen Terje Vinterstø er hovedarkitekten bag norske Skambankt, der uden at blinke udbasunerer deres uhyre primitive, ultrarøde punkrock, der såre klassisk hviler på lynhurtige powerakkorder, voldsomt høje slagfrekvenser på arme trommeskind samt basspil af den mest prunkløse, heftigt pulserende skuffe.
Live tilsættes det i forvejen sydende udtryk selvsagt en ekstra nerve-dimension i forhold til bandets studieindspilninger, men alligevel lyder trivialitetens alarmklokker hurtigt. Ganske vist er sange som "Desertør!" og "Revolusjonens Aggregat!" gjort af hæderligt, slidstærkt stof, men i reglen tager repertoiret sig for ensidigt ud. Naturligvis hører enorm kompleksitet ikke hjemme i et punk-univers, hvor energi og nerve er hovedingredienserne, men alligevel kan man med rette tillade sig at forvente mere iørefaldende melodier end dem, Skambankt som oftest formår at strikke sammen.
Et langt stykke hen ad vejen kompenserer bandmedlemmernes ivrigt pågående attituder og udtrykkets uregerlige væsen dog for den skrantende alsidighed. Med enkle midler finder Skambankt frem til en massiv og medrivende lydmur, hvor Terje Vinterstøs viltre vokal suppleres af bassisten og leadguitaristens oi-agtige protestkor.
Skambankts gejst og intensitet kan man kun beundre, ligesom det kraftfulde udtryk i særligt de første tyve minutter blæser én omkuld, men Terje og drengene bør arbejde på i højere grad at udnytte kor-mulighederne og ikke mindst nuancere sangene, der meget gerne må tilsættes et ordenligt stænk melodi; gerne af allermest catchy format.
Som landet ligger nu, har vi at gøre med fire behændige musikere, der har hjertet på rette sted, men som bør finpudse et par kanter, der helst skulle blive en tand skarpere. Under alle omstændigheder interessant med et potentielt prangende, norsk punkband. |