 |
|
|
Jan Jørgensen, MyMusic.dk |  Foto: Jonny Paw | | |
Syv blæsere og en sparsomt udstyret trommeslager (den kombinerede stor- og lilletromme var spændt fast på maven af ham og kronet med et søndertævet crash-bækken) stillede sig op på en silkeklædt række og blæste det hele en alt for kort ilmarch.
Balkan-musikken, som ”Süperstar Orkestar” bragte sin egen svenske variation af til det lystige SPOT-musikgedemarkede, er en flamboyant og hyperenergisk stilart, som nikker/head banger i retning af både klezmermusik, mellemøstlig multitonalitet og på forunderlig vis også den vestlige tendens til mere primitive, nærmest rockede hook lines. Den skrabede men yderst potente rytmesektion bidrog yderlig til dette gadekryds af en genreeksplosion med en umpti-umpti-kvalitet man finder overalt i især elektronisk musik i dag.
Ikke at der ellers var noget elektronisk over Süperstjernerne, det var knaldtør, analog blæser-lyd for alle pengene, men man savnede ikke fiksfakserier som delay, reverb eller distortion, skulle man betragte dette som en mangel, vil jeg indvende at der så rigeligt blev kompenseret af de komplekse arrangementer der for det meste blev spillet lynende tight og i et man fristes til at sige hæsblæsende tempo.
Musikken var letbenet og tonsende, indbydende og krigerisk, rustik og smuk, på foruroligende homogen vis og efterlod et stort smil på mit ansigt og en let rødmen i mine hænder da jeg endelig blev færdig med at klappe.
Da orkestret forlod scenen for at blande sig med publikum mens de spillede deres udgangsnummer kunne jeg konstatere at jeg ikke var den eneste med et ukontrolleret grin om munden, for det var i sandhed herligt at tage sig en dukkert i den berusende messingsuppe der pludselig skvulpede rundt omkring en. |
|
|
|
|
