ROSA

SPOT

SKANDALL

MXD




NYHEDER  
ANMELDELSER  
PROGRAM  
BANDS  
FOREDRAG & DEBAT  
ÅBNINGSAFTEN  
FOTO- OG VANDKUNST  
SPOT HISTORIE  
BILLETSALG  
KONTAKT  
NYHEDSBREV
TAK TIL  
FRIVILLIGE  

Spleen United - Spot 11, Ridehuset
Spleen United levede ikke helt op til forventningerne

Morten Nyrup Jensen, Gaffa

Foto: Mikkel Stenbæk Hansen
 
Forventningerne var store til denne koncert – måske også for store. Det århusianske band Spleen United, som nyder godt af heftig rotation på P3, og som står over for deres albumdebut i september, er blevet hypet en del. Lørdag eftermiddag skulle de vise deres musikalske talenter for et godt fyldt Ridehus. Et stort publikum, som lod til komme bag på bandet. I hvert fald lød følgende udsagn fra forsangeren meget oprigtigt: ”Hold kæft, hvor er det sindssygt at se så mange mennesker herinde.”

Spleen United spiller synthrock, med guitarstøj og elektroklange. Referencerne stikker ud til navne som Depeche Mode, Kraftwerk og til tider Mew. For sidstnævntes vedkommende kun på vokalen. Hovedingrediensen i Spleen Uniteds musik er dybe basgange, stramt trommespil og markante keyboardflader. Bandet lagde ud med et meget tungt og dystert åbningsnummer. Så var stilen ligesom lagt.

Mange af Spleen Uniteds numnre druknede lidt, når vokal og tunge lydflader gled for meget ind i hinanden. Bedst var det, når den dystre og dybe vokal blev afløst af en lysere og lettere. Så var kontrasten mellem de lette klangflader, den lyse vokal og de tunge og hårdt pumpede basgange og trommer perfekt. Det var også i de numre, hvor der var mest variation og melodi. Det fungerede, og her var personlighed og mere aftryk. Det var her, hvor bandet skilte sig ud fra forbillederne fra Depeche Mode og Kraftwerk. Som singlen ”Peak Fitness Condition”. Desværre var der for få af disse øjeblikke. Der skal ikke herske nogen tvivl om Spleen Uniteds talent. De er dygtige musikere, og de spiller godt sammen. Der mangler dog noget, før det hele går op i en højere enhed. Bandet spiller med en masse energi og med gåpåmod, men det er som det bliver lidt upersonligt en gang imellem og har svært ved at komme ud til hele salen. Det bliver spændende at høre debutpladen hjemme på anlægget. Spleen United har tidligere optrådt på SPOT-festivalen. Det var på Spot 09. Ved den lejlighed fik bandet ikke lov til at spille deres sidste nummer. Det gjorde de i dag, og godt for det, for det var et af højdepunkterne i en koncert på det jævne.






Spleen United




Mail til ROSA