 |
|
|
Helle Juhl Lassen, MyMusic.dk |  Foto: David Bust | | |
Man bliver uvilkårligt lidt døsig; lidt ligesom den dér følelse man kan få, når der tilsyneladende ikke er nogen påfaldende overgang mellem kroppen og omgivelserne - en osmose sættes i gang.
Klokken er 20:30, da norske ”Susanna and the Magical Orchestra” træder frem på den akustiske scene til SPOT 11. Der er problemer med lyden; balancen vakler en smule, men det lader ikke til at genere hverken publikum eller band. De tager sig god tid. Imens står den lave sol over Århus og kaster en varm stråle ind gennem ARoS' store panoramavinduer.
Det er ikke for romantikkens skyld, jeg skriver det, men fordi ”Susanne and the Magical Orchestra” leder efter netop denne form for sentimentalitet i deres musik. Det er modigt gjort i en tid, hvor nostalgia og langsommelighed ikke ligefrem er trenden, og hvad mere er: det lykkes, for roen sænker sig over de mange mennesker, der sidder spredt rundt omkring ved cafébordene; de fordyber sig i musikkens minimalistiske ambiens.
Klangfladerne er resonansfyldte; de insisterer på den simple skønhed med sans for detaljerne. Dem er der mange af, men aldrig oveni hinanden. Hver enkelt lydeffekt får plads, tid og rum til at klinge ud. Det samme gør Susannas vokal; den er kraftfuld, svagt vibrerende og indimellem bevidst offbeat når intonationen trækker 'smerten' i langdrag. Hun står og vipper på tæerne i takt til sin egen stemme, frem og tilbage, op og ned. Publikum svajer i samme sløve rytme.
Underneden er beatets så langsomt, at både musikken og tiden nærmest gå i stå. Hold da op hvor er det rørende! ”Susanna and the Magical Orchestra” er det nye store norske navn. I britisk og amerikansk presse modtager de flere rosende ord end vore egne ”Raveonettes”. SPOT11 er deres første koncert i Danmark, men forhåbentlig bliver det ikke den sidste.
Sjældent har jeg oplevet noget så insisterende sentimentalt. Det er næsten for meget, nærsten for søvndyssende. Før jeg ved af det, er vi nået frem til koncertens sidste nummer. Et hyper-slow (anti-country) covernummer af Dolly Partons ”Jolene”. Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi troet, at jeg skulle komme til at sige noget positivt om Dolly Partons kompositioner, men i Susannas fortolkning er teksten jo ligefrem smuk.
Parton får derfor det sidste ord, dedikeret til ”Susanna and the Magical Orchestra”, som får næsten får mig til at tro på klichéen: "Your beauty is beyond compare”.
|
|
|
|
|
