Pelle Sonne Lohmann, Gaffa |  Foto: Kristoffer Amlani Ulbak | | |
Et af Danmarks absolut fremmeste livebands, The Defectors, præsterede et blot 30 minutter langt sæt og savnede måske lidt af den fandenivoldskhed, der normalt kendetegner det flittigt udlandsfarende band. Om den lidt rutineprægede optræden netop bunder i en sansemættet gruppe, må indtil videre forblive uvist, men er den ommøblerede kvintet en smule træt efterhånden, kan det måske nok forsvares.
Nuvel, helt udkørte var de garvede garagerockere fra Århus ingenlunde. I fin, helt igennem traditionel stil, lagde The Defectors ud med ”Sleepwalking” fra ”Turn me on!”-albummet, der sammen med numre hentet fra ”Baby gimme love” dominerede dagens forestilling.
Guitarspillet trækker vanligt veksler på surf-genren og vibrator-armen, mens den meget ligefremme bas indimellen - særligt i netop ”Sleepwalking” - tager sig helt hypnotiserende ud. Farfisa-orglet står for de mere psykedeliske aspekter og små fine finurligheder, mens trommerne skiftevis risler lystigt af sted som tog på skinner og dunker hårdt og hastigt. Forsanger Mort Harders gnæggende vokal er gjort af gennemført rock & roll´et stof og er tilpas ”haunting” i dens kolossalt karakteristiske udtryk.
Guitarspillet fremstår mere nuanceret og varieret end hidtil, hvilket ofte løfter og differentierer de enkelte sange, der ellers ofte bærer præg af ensartethed. Højdepunkterne er utvivlsomt at finde i numre som ”C´mon c´mon”, ”Baby gimme love” og ”It´s gonna take some time”, der alle tre rocker helt fænomenalt, og som til fulde matcher 60´er-forbillederne.
The Defectors spiller hurtige, dansable sange, der mestendels vinder ved emmende, cirkulerende riffs, tunge, febrilske trommer samt orglets utallige, underfundige små ”stikpiller”. |
