Christian Langballe, MyMusic.dk |  Foto: David Bust | | |
Sådan faldt koncertens første ord. "The Mopeds er tilbage!!" Ikke på dansk selvfølgelig, men på klingende, kærligt svensk. Efter aftenens koncert tror jeg dog stadig, at The Mopeds er på vej frem.
The Mopeds leverede deres power-poppede surf-rock med lige
dele glimt i øjet og spandevis af luft gennem barytonsaxofonens ventiler.
Bandet har en god stil, der kalder smilehullerne frem hos undertegnede. The
Mopeds spiller med en charmerende, skæv svensk charme, der ikke indeholder et stænk af arrogance. Under koncerten tog de heller ikke tingene så tungt.
Heller ikke det faktum, at Cafeen ikke umiddelbart indbyder til svenskernes hurtige og guitarbaserede rock. Bandets manager fra pladeselskabet Crunchy Frog, Yebo, forsøgte da også ihærdigt at supplere lydmanden, således at musikken bedre kunne komme rigtigt ud til folket. Det kunne den desværre ikke til fulde.
The Mopeds´ materiale holdt ikke samme niveau koncerten igennem. Enkelte numre lyser op, men selv om bandet kun spillede 30 minutter, blev udtrykket en anelse ensformigt. Det var så som så med den kompositoriske nytænkning og det bevirkede, at The Mopeds fremstod mere som fortolkere af en tradition, end som et band der tilfører en tradition noget nyt. Bandets korarbejde sad heller ikke i skabet i dag.
Men hvad vinder de så på? The Mopeds vinder som sagt på deres åbenhjertige og ligefremme attitude. De er Alfons Åberg som teenager. De er Kalles Kaviar på noder. De er Carlson, der har skiftet taget ud med en posefuld amerikansk inspireret surf-rock. De er ligetil og tak for det!
Samlet set var det en ok koncert, der hverken faldt igennem
eller udmærkede sig synderligt. Jeg tror stadig at The Mopeds er på vej frem i
verdenen, så jeg tager bandets forsikring med mig ud i fremtiden: "Me and my
moped, we´ll take care of you." |
