Peter Melgaard, MyMusic.dk |  Foto: David Bust | | |
At The Royal Highness har fået airplay på diverse amerikanske college-radioer kommer ikke som den store overraskelse, når man først har lagt øre til deres hårdtrockende mainstreamkompositioner, der nu alligevel hæver sig over størstedelen af de amerikanske kollegers mangel på fornyelse. Trioen lagde dog ganske middelmådigt ud med Not gonna beg, som på ingen måde fortalte publikum, hvorfor EMI for nyligt har valgt at signe dem.
Energien fejlede nu ikke noget, og når man tænker på at de kun har spillet sammen i ca. et år, må man sige at samspillet fungerer upåklageligt. Teknisk set var der ikke nogen grund til begejstring, hvilket man især lagde mærke til i de ekstremt simple guitarsoloer, som heller ikke var tiltænkt en større plads i helhedsbilledet. Flere af numrene viste med deres iørefaldende omkvæd tendenser til gennembrud, selv om vokalen havde problemer, så snart den bevægede sig væk fra de halvskrigene fraseringer.
Med en afslutning værdig til enhver Queens of the Stoneage koncert, fik de dog sat et effektivt punktum, som var meget tæt på at hive det samlede helhedsindtryk op over middel. En langsom opbygning ledte frem til et herligt klimaks med et knaldhårdt riff for kort efter at blive afløst af en desværre halvsløj trommesolo, som dog fik lidt ekstra point på karismakontoen, da trommeslageren begyndte at smadre både bækkener og andre ting i hans nærhed. Den eneste rigtige måde man bør afslutte en ægte rock 'n' roll koncert på. |
