 |
|
|
Henrik Moltke, Gaffa |  Foto: Morten Thun | | |
Man skal passe på, når man kommer smånynnende ind med syv-toget fra det københavnske, fem minutter for sent, og skal anmelde en åbenlys lokalpatriot. Morten Okbo i front er i fuld gang med at disse Kiras jetlag efter en tur til New York og proklamerer, at Turbulens, derimod, er ”right on time fra Mols Bjerge”.
Men, for nu at holde os til musikken, er det første, der slår mig, de veloplagte, finurlige tekster, der snor sig ind ud mellem det samfundskommenterende, personlige og pjattede. Sætninger som ”Rasmus Trads byggede korthuse på en feltmadras” peger på arven fra store socialdemokratiske revsere som C.V. Jørgensen.
Okay, 80´erne og Steffen Brandt lurer også i baggrunden, men de veloplagte tekster tilføjer den charme som uden diskussion er nødvendig for at opveje den brokkende tone, der ellers kendetegnede indsatsen. Faktisk har jeg intet imod antihelt-sporet, så længe det oversættes til verve i musikken. Der er bestemt øjeblikke, hvor Janus Bechmanns guitar og Søren Porres trommer går op i en højere enhed, men for guds skyld, fyr den af og lad være med at tænke så meget på, hvad publikum og anmeldere tænker!
Hvis den arketypiske dagpengemodtager-anmelder, der sjældent når længere end Valby bakke, skal gribes om hjertekulen, skal der mere energi, mere kant og mindre brok til. |
|
|
|
|
