ROSA

SPOT

SKANDALL

MXD




NYHEDER  
ANMELDELSER  
PROGRAM  
BANDS  
FOREDRAG & DEBAT  
ÅBNINGSAFTEN  
FOTO- OG VANDKUNST  
SPOT HISTORIE  
BILLETSALG  
KONTAKT  
NYHEDSBREV
TAK TIL  
FRIVILLIGE  

To publish or not to publish...

Fredag | 15.30 – 17.00 | Lille Sal

Mange sangskrivere indgår publishing-aftaler med musikforlag for at få deres sange ud til et bredere publikum. Men præcis hvad er publishing? Er det en god idé at lave publishing-aftaler? Hvor tages pengene fra – hvor går de hen? Er der økonomi i det? Det er nogle af de spørgsmål, der vil blive debatteret. Principperne i publishing bliver fremlagt, en komponist fortæller om sin aftale, og en publisher vil fortælle om arbejdet.

Magnus Österwall
Svenske Magnus Österwall har 15 års erfaring i publishingbranchen – bl.a. 10 år på BMG Music Publishing som manager for sangskrivere som Jörgen Elofsson (Britney Spears, Westlife) og Johan Åberg (Christina Aguilera, Cher). Siden 2004 direktør for danske Marvel Music/Good Songs Publishing (MBO) med bl.a. Swan Lee og Johnny Deluxe i stalden. Österwall vil fortælle hvordan en publisher arbejder, og hvad sangskrivere kan forvente sig af resultater.

Sascha Dupont
Sascha Dupont er sangskriver, musiker, morgenradiovært og tv-underholder. Hun har publishing-aftale med engelske Ignition Music, og med den i ryggen skriver hun sange med andre sangskrivere i såvel Los Angeles, London som herhjemme – gerne tiltænkt andre. Pt. gemmer hun dog numrene til en ny cd – hendes tredje. Dupont fortæller om egne oplevelser med publishing: Hvorfor hun valgte at lave aftalen, og hvad hun mener at have fået ud af det.

Mikael Højris (moderator)
Mikael Højris er konsulent i Dansk Musiker Forbund, hvor han varetager rådgivning og bistand ved forhandling af pladekontrakter, managementaftaler, forlagsaftaler, selvudgivelse af cd’er m.m. Han har gennem snart 25 år beskæftiget sig med alle mulige forhold inden for musiklivet, har udgivet bogen ”Musikbranchen”, og har selv en fortid som udøvende musiker. Højris vil indlede panelet med at ”tegne og fortælle” om publishing-begrebet og dets facetter.








Mail til ROSA