 |


|
 |

Århusianske The Defectors er netop kommet hjem fra en succesfuld mini-turné i Frankrig, hvor de blandt andet var hovednavn på garagerock-festivalen Cosmic Trip. The Defectors spiller lørdag den 11. juni i Ridehuset.
Det var The Defectors første turné i udlandet for den nye line-up – Kristian Westergaard har erstattet Mik Stegger på guitar og Jes Bonde har overtaget trommestikkerne fra Jonas Jørgensen. Gruppen optræder i Ridehuset lørdag eftermiddag under SPOT 11 Festivalen. Garagerockbandet er også blevet færdige med indspilningen af en split-EP med vennerne fra Powersolo, oplyser deres pladeselskab Bad Afro. The Defectors bidrager med ”Frk. Snot” og ”Små Blå Mænd” - sidstnævnte en Shu-bi-dua cover-version. Ep'en med udelukkende danske tekster udkommer senere på sommeren.
| |
|
|
 |

|