 |
|
|
Tekst: Søren-Peter Fiirgaard, Foto: Michael Ersted |  Dan Søgaard | | |
Kort før mål er der roser til SPOT Festivalen fra publikum. I hvert fald lød der kun begrænset med brok, da en mindre stak festivalgæster blev spurgt og fotograferet.
Dan Søgaard var umiddelbart mere end godt tilfreds. Både med udbuddet af orkestre og festivalen set fra det overordnede ”helikopterperspektiv”:
- Jeg synes, programmet har været meget alsidigt. Jeg har set fede bands, jeg overhovedet ikke kendte, blandt andet et reggaeorkester, der hed Djosos Krost. Og jeg hører normalt ellers ikke reggae, skulle jeg hilse at sige. Peter Sommer var sgu’ også god, og så er det et fedt område at kunne gå rundt på, hvor der ikke er så langt mellem scenerne. Det eneste, der er skidt, er, at man ikke må ryge i Musikhusets store sal, det holder sgu’ ikke, siger han og tager et solidt hvæs af sin cigaret.
|  Anja Vestergaard og Maj Bennike | | |
Anja Vestergaard og Maj Bennike fik så afgjort mest ud af lørdagen. Fredagen var lidt bleg i betrækket, hvilket dog også skyldes, at de kom lidt sent ind på festivalen. Beth Hart toppede deres private hitliste, Tue West var savnet, men generelt set er de to unge kvinder godt tilfredse.
- Vi ville måske godt have haft nogle flere kendte navne, selvom vi godt ved, at det er en festival, hvor der skal præsenteres ny musik. Men jeg tror, at det ville have hjulpet, for der har nu en gang været mest gang i den til de koncerter, hvor folk kendte bandene, siger Anja Vestergaard.
Stefan Sahl og Louise Høegh er ikke bare tilfredse. ”Utroligt tilfredse” lyder deres umiddelbare kommentarer til festivalen. Blandingen af kendte og knap så kendte navne faldt godt i parrets smag, og det blev til et par meget positive overraskelser. Cleaning Women – mændene i dametøj, der spillede på defekte tørrestativer – og de mere afdæmpede Stuen th. der imponerede med deres sjælelige melankoli og medrivende rytmer.
|  Stefan Sahl og Louise Høegh | | |
- Det er en stor fordel, at scenerne er så praktisk placeret, at man bare kan smutte fra den ene til den anden. Men måske er det lidt for meget, at der er musik på både Train og Voxhall udover omkring pladsen her, måske skulle man nøjes med at have et af de to steder med næste år. Og så har der været en utrolig god lyd til koncerterne, siger Stefan Sahl.
|
|
|
|
|
