ROSA

SPOT

SKANDALL

MXD




NYHEDER  
ANMELDELSER  
PROGRAM  
BANDS  
FOREDRAG & DEBAT  
ÅBNINGSAFTEN  
FOTO- OG VANDKUNST  
SPOT HISTORIE  
BILLETSALG  
KONTAKT  
NYHEDSBREV
TAK TIL  
FRIVILLIGE  

Så er SPOT i gang10. Juni, 2005

Tekst: René Wiborg, foto: Jonny Paw

Folk stod i kø for
at checke ind.
 
Flere hundrede hungrende musikelskere stod klar ved indgangen til Musikhuset lidt over kl. 16, da SPOT musikprogrammet begyndte med bl.a. Kira and The Kindred Spirits i Ridehuset.

- De kunne nu godt ansætte nogle flere til at udlevere billetter og tjekke tasker her i de første timer, sagde et ægtepar på omkring de fyrre.

De havde parkeret deres tre unger hos familien hele weekenden og glædede sig til at høre Kira med band.

- Det er første gang, vi er til festival siden Midtfyns i 1993, supplerede husbond.

Om parret nåede det, ved vi ikke. I hvert fald varmede Kira publikums festivalører op med et ganske gedigent lydtryk

Norske debutanter
26-årige Silje Buxryd fra Oslo var egentlig kun i Århus for at besøge sin norske veninde Marte Larsen, der studerer på Arkitektskolen i Århus. Silje besluttede at forlænge opholdet lidt for at komme til SPOT.

To norske piger til SPOT 11.
 
- Det er vores første gang her, og vi glæder os helt vildt til at høre en hel masse ny musik. Og så selvfølgelig nogle af de norske bands. F.eks. Jim Stärk.

19-årige Ulrik Larsen fra København er også SPOT-debutant.
- Nu har jeg hørt om festivalen i så mange år, f.eks. i radioen, så det er fedt endelig at være her, så jeg kan opleve en masse spændende musik. Det er så dejligt koncentreret her, og du kan nå en hel masse på kun to dage. Det kan man ikke så mange andre steder.

- Jeg SKAL høre Efterklang, men ellers kommer jeg med et helt åbent sind, fortæller Ulrik, inden han smutter ind på festivalpladsen.

Finske tørrestativer og useriøst tv
Og der er meget at glæde sig til: En lille rundtur på i den første spæde time byder på dejligt solskin og fladen-ud på græsplæner.
Finske Cleaning Women.
 
I cafeen på kunstmuseet AROS har Henrik Marstal besøg af den tidligere Loveshop forsanger Jens Unmack, der mener, at de danske TV-stationer prioriterer forkert.
- Hvis du er heldig kan du som seriøs rockmusiker komme i Snurre Snups Søndagsklub søndag formiddag. Og i ”Hit med Sangen”. Det er s´gu ikke værdigt.

På den udendørs Officer scene trækker finske Cleaning Women og deres tørrestativer et helt pænt publikum med hårdtpumpet musik, der både lyder af dansegulv, kunstmuseum og jazz-klub. Jo, finnerne har vist også hørt og set Einstürzende Neubauten ...

Tilfredsstillende billetsalg
Der er i alt 3000 billetter til årets SPOT festival. Og fredag middag var der solgt ca. 2500 stk.

Billetsalget er
tilfredsstillende,
fortæller SPOT- og ROSA-
leder, Gunnar K. Madsen
 
- Det er et par hundrede mere end sidste år ved samme tid, fortæller en tilfreds festivalleder, Gunnar K. Madsen, Dansk Rock Samråd.

Han beretter i øvrigt om en pæn stigning i antallet af branchefolk og frivillige. Der er 750-800 i år. Der er desuden akkrediteret 100 udenlandske udenlandske pressefolk og branchepersoner. Det er 30 procent flere end sidste år.








Mail til ROSA