ROSA

SPOT

SKANDALL

MXD




NYHEDER  
ANMELDELSER  
PROGRAM  
BANDS  
FOREDRAG & DEBAT  
ÅBNINGSAFTEN  
FOTO- OG VANDKUNST  
SPOT HISTORIE  
BILLETSALG  
KONTAKT  
NYHEDSBREV
TAK TIL  
FRIVILLIGE  

Så røg Ulriks SPOT- mødom

Tekst: René Wiborg. Foto: Jonny Paw.

SPOT-debutant Ulrik Larsen
 
Første gang vi mødte 19-årige Ulrik Larsen fra København var fredag kl. 16, da han stod i kø for at komme ind på pladsen. SPOT-debutantens forventninger var til at overskue:

- Jeg SKAL høre Efterklang, men ellers kommer jeg med et helt åbent sind, fortalte Ulrik.

Lørdag mødte vi ham igen 26 ½ time inde i SPOT-debuten:

Hvad har været de musikalske højdepunkter indtil videre?
- Finnerne fra The Cleaning Women. Figura var helt vildt fedt, fordi det var så anderledes og specielt. Cartridge, The Real Ones og Anderskov Accident.

- Lack. Det var første gang, jeg hørte dem. Men det var helt vildt fedt. Så megen energi. Og så Hatesphere. Det var sjovt at se et glad århusiansk metal-band. De hårde Københavnerorkestre er altid så sure. Kitty Wu var for højt og massivt.

- Ellers har det virkelig været en hyggelig og positiv overraskelse. Folk får gode oplevelser. Det er jo en festival uden lejrliv, og den er meget koncentreret om musikken. På Roskilde er det måske kun 50 procent, som drejer sig om musik.

Er der virkelig ikke noget, festivalen kan gøre bedre?
- Jo, nogle få ting. Det er ærgerligt, at man ikke lukker folk ind i Store Sal på én gang, men i små klumper. Ellers fungerer scenerne godt med en god opdeling. Men hvorfor placerer man festivalens eneste to metalbands på samme tid?

- Der er lidt for meget indie-rock, og 35 kroner er alt for dyrt for en øl. Branchefolkene er vel ligeglade med prisen, men fattige studerende er ikke.

Hvad venter lørdag aften?
Bleeder Group, Blue Foundation, Bikstok Røgsystem og Autofant.

Kommer du tilbage næste år?
- Det er jeg ret sikker på …








Mail til ROSA