Ole Rosenstand Svidt, Gaffa |  Foto: Kristoffer Amlani Ulbak | | |
Spot-festivalen må siges at være yderst alsidig musikalsk. Et af de absolutte yderpunkter er Figura, der er sammensat af den klassiske operasanger Helene Gjerris, jazzguitaristen Pierre Dørge, en cellist og en trommeslager. Stilen kan i mangel af bedre betegnes som avantgarde eller moderne kompositionsmusik.
Fornem opera- og skønsang med fortolkninger af blandt andet ”Lili Marleen” og ”Ave Maria” møder til tider lyrisk, andre gange særdeles udforskende jazzguitar, som igen møder dissonante og nogle gange nærmest atonale, knirkende passager på cello og alternativt slagtøj som diverse dåser og så en - cykel, der blev brugt som musikalsk prügelknabe af indtil flere af bandmedlemmerne, der blandt andet helt bogstaveligt forsøgte at stikke en kæp i hjulet på jernhesten. Og så med yderst kunstneriske, abstrakte videoprojektioner i baggrunden.
Med andre ord rigtig arty-farty. Musik af den type, man næsten ikke kan tillade sig at kalde andet end ”interessant” og ”spændende” for ikke at blive sat i bås som kulturløs rindalist.
Og det var da også yderst originalt; musikerne er særdeles habile og for fleres vedkommende konservatorieuddannede, og de har gennem de sidste ti år opført over 70 nyskrevne værker, så man må tage hatten af for den kunstneriske kompromisløshed og iver. I passager var Figura da også engagerende, andre gange var musikken ligefrem smuk, det meste af tiden var det som sagt interessant, men der var også perioder, hvor man ikke kunne lade være med at tænke: ”Hvad har de egentlig gang i?”
Og sådan syntes de fleste af det ikke særlig talstærke publikum også at tænke. Der blev klappet mere høfligt end begejstret, men det har næppe overrasket musikerne, som forhåbentlig var forberedt på, at de optrådte til en rockfestival og ikke et seminar for ny musik i Radiohuset. Formodentlig har de fået udvidet nogle af tilskuernes musikalske horisont - og det skal man jo ikke kimse ad. |
