|
|
|
Tekst: René Wiborg. Foto: Jonny Paw. | En city-bike går til scenen | | - Kan I ikke skaffe en cykel, vi kan spille på?
Brancheguide Thorkild Andreasen, som arbejder frivilligt på SPOT, fik en speciel forespørgsel fredag eftermiddag, da musikere fra orkestret Figura henvendte sig i info-standen.
- Og det kunne vi da godt, fortæller Thorkild, som tilbød sin egen spritnye citybike.
- Så slog de lige lidt på stellet. Jo, jo, god lyd, god rumklang, lød dommen fra musikerne, der spiller ny kompositionsmusik under ledelse af jazz-guruen Pierre Dørge.
- De forsikrede, at de ikke ville tæske alt for hårdt på den., og jeg er sgu egentlig ikke nervøs for det.
| Cykel-ejer Thorkild Andreas | | Kl. 17.40 var Thorkilds fine nye cykel så i centrum på scenen i Musikhusets Store Sal. Til tonerne af Bizet, Edith Piaf og Dørges karakteristiske plink plonk-guitar og andet godt fra ”The Wheel Book”.
Og vi kan berolige med, at cyklen klarede mosten – så Thorkild kan godt cykle hjem i nat, når dagens dont i Musikhuset er overstået. |
|
|
|
|